
Studenterkørsel – inden I booker
Værd at vide om studenterkørsel
Før du og din klasse booker en studentervogn til jeres studenterkørsel: Husk at få nogle forældre med ind over den store beslutning, så I vælger et ordentligt firma!
Inden I booker
Værd at vide, inden I booker en studentervogn
Vi vil anbefale jer at undersøge og sammenligne punkterne herunder, som vi prøver at beskrive så godt, som vi kan. Det skal hjælpe dig og din klasse, så I trygt kan booke en studentervogn og se frem til den store dag, hvor I skal fejres på de danske veje og i gaderne.

- 10+
opkald i 2026 fra elever, som var blevet brændt af
Vi oplever hvert år flere frustrerede og dybt ulykkelige studenter, som ringer til os, fordi den studentervogn, de har booket, ikke er mødt op – af flere forskellige årsager. Det er så tragisk for jer unge mennesker, som gerne skulle have en uforglemmelig dag, I vil tale om og huske i mange år frem.
Involver forældrene
Husk at involvere nogle forældre, så de kan støtte jer, inden I tager den store beslutning, det er at booke en studentervogn fra det rette firma.
Brug tjeklisten herunder
Herunder kan I se, hvad vi anbefaler, at klassen undersøger, inden I booker en studentervogn. Er I i tvivl om, hvilket firma klassen skal vælge, håber vi, at det kan hjælpe jer til at træffe den rigtige beslutning.
Det bør I undersøge
Vognene, sikkerheden og udstyret
Spørgsmål, I bør stille firmaet, inden I booker – og vores egne svar.
Hvor mange studentervogne har firmaet?
Vi har 20 studentervogne.
Har firmaet en backupvogn i tilfælde af nedbrud?
Vi har en backupvogn, som er identisk i farverne og indretningen.
Hvornår syner firmaet deres studentervogne?
Vi syner vores studentervogne i maj/juni. Så ved vi, at de er i orden og kan bremse osv. Det giver jer og familierne tryghed for, at vores vogne er nysynede og mekanisk i orden.
Har firmaet tag på deres studentervogne? Kan der rulles sider ned, hvis det regner?
Vi har altid tag på vores studentervogne af disse to årsager:
- Når solen skinner, er det køligere for jer under taget. Regner det, bliver I ikke våde – og vi kan rulle siderne ned!
- Vores chauffør ved, hvor høj studentervognen er. Hvis der ikke var tag på, kunne I stå på bordet, og så kan der opstå en alvorlig ulykke. Det skete desværre i 2025, hvor 3 unge mennesker kom slemt til skade med hovedskader!
Har firmaet gjort en ekstra indsats for sikkerheden på deres studentervogne?
Vi har landets sikreste studentervogne. Vores vogne er bygget op i stål, så I trygt kan feste løs uden at falde af vognene.
Vi har blandt andet følgende på vores vogne, som ikke er et lovkrav:
- Skridsikker trappe
- Gelændere
- Stænger i siderne med 20 cm mellemrum
- Nødudgang
- 6 kg pulverslukkere
Hvad gør man, hvis der er en defekt højtaler osv.?
Vi har servicevogne, som er klar til at rykke ud med nyt udstyr fra vores lager.
Tilbyder firmaet fadøl, hvis I booker hos dem?
Det er ulovligt for alle firmaerne, da det kræver alkoholbevilling.
Vi har mulighed for fadølsanlæg som tilkøb på vores studentervogne. Klassen skal selv medbringe en fustage øl.
Pris, betaling og troværdighed
Priser, betaling og et seriøst firma
Hvad er prisen på en studentervogn?
Det er forskelligt fra firma til firma. Nogle kan tilbyde vogne fra 12.500 kr. og op til omkring 70.000 kr.
Vores studentervogne koster fra 20.000 kr., uanset hvor mange elever I er i klassen. Vores studentervogne er de bedste til prisen på markedet!
Hvorfor har firmaet ikke priser på deres hjemmeside?
Det kan vi ikke udtale os om. Men vi synes, det er vigtigt, at man kan se, hvilken pris man skal betale for den vare, man ønsker at købe. Derfor har vi priser på vores hjemmeside.
Kan man spare penge, når man skal booke en studentervogn?
Man kan jo altid prøve at forhandle lidt om prisen. Vi har prismatch for jeres skyld.
Hvorfor koster en vogn med soundbox og træbænke mere end vores vogne?
Det kan vi ikke svare på. Men vi ønsker selvfølgelig at give jer en bedre vogn med bedre lyd og den højeste sikkerhed. Det skulle gerne give klassen en bedre oplevelse.
Hvornår skal man booke en studentervogn?
I kan sagtens vente til starten af 2.g med at booke en studentervogn. Vi ved godt, at nogle firmaer presser på, for at I skal skynde jer at booke allerede inden jul i 1.g. Men det er slet ikke nødvendigt – kun hvis I er helt sikre på, hvilken vogn og hvilket firma I vil booke hos.
Ønsker firmaet at modtage kontantbetaling for jeres studenterkørsel?
Vi modtager IKKE kontanter. Vores firma giver nemlig vores chauffører rigtig løn plus feriepenge, som man skal ifølge loven. Samtidig har vi forsikring på studenterne og vores chauffører.
Hvis et firma vil have kontanter, så husk at få en kvittering/faktura på beløbet.
Har firmaet et CVR-nummer og et offentligt regnskab?
Vi har CVR-nummer og offentligt regnskab. I 2022 havde vi underskud på grund af opbygningen af 3 nye studentervogne og opkøbet af en konkurrent. I 2024 var det vendt til overskud igen.
Kan man finde noget negativt om firmaet på Google og de sociale medier?
Prøv at søge på navnet på det firma, I overvejer at booke hos.
Kan man stole på Trustpilot?
Nogle firmaer får fjernet dårlige anmeldelser på Trustpilot. Hvis man vil se, om de får dårlig omtale, skal man derfor holde øje med dem i løbet af studenterugen, da firmaer kan få fjernet dårlige anmeldelser 3 dage efter, de har modtaget anmeldelsen.

EventTrucks ApS
Træf det rigtige valg
Vi håber, at du og din klasse kan bruge noget af ovenstående i jeres overvejelser, inden I tager den endelige beslutning og booker en studentervogn hos et pålideligt firma.
Til jul er der altid en heldig klasse, som vinder en gratis studenterkørsel
Følg os på de sociale medier
Følg os, så I kan se vores content og deltage i konkurrencer.




